Engelske divisionsspillere accepterer midlertidig lønnedgang
Gaetano Berardi (th.) og Barry Douglas (tv.), her i kamp mod Arsenal i FA Cuppen, er blandt de spillere, som i april kan modtage en lønseddel, som er forringet med 25 procent. Foto: Eddie Keogh/Reuters
Eddie Keogh/Reuters
De fleste spillere i rækkerne under Premier League går 25 procent ned i løn i april på grund af coronakrisen.
I et forsøg på at hjælpe, og i nogle tilfælde redde, den hårdt pressede økonomi i flere engelske klubber lige under Premier League er spillerne gået med til en midlertidig lønnedgang under coronakrisen.
Det meddeler spillernes forening (PFA) og klubbernes organisation (EFL), som arrangerer de tre rækker under Premier League - The Championship, League One og League Two.
Flere klubber har allerede lavet aftaler med spillerne om midlertidig lønnedgang, men PFA er nu gået med til en kollektiv aftale, som giver de øvrige klubber mulighed for at tilbageholde 25 procent af spillerlønningerne for april.
Der er i første omgang tale om en udsættelse af lønnen, som spillerne altså skal have godtgjort, når situationen tillader det på et tidspunkt.
En betingelse i aftalen er dog, at spillere, som tjener mindre en 2500 pund om måneden (godt 21.000 kroner) skal have den fulde løn.
Ligeledes må en reduktion af lønnen heller ikke sende andre spillere i lønniveauet lige over ned under den grænse.
Det er nu op til ledelsen og spillerne i de enkelte klubber at gå i dialog om, hvordan den midlertidige lønudsættelse skal effektueres for de enkelte spillere.
En lignende aftale har indtil videre ikke være mulig at lande for PFA og Premier League-klubberne.
Kun i Southampton har spillerne, trænerne og ledelsen indgået en aftale om lønreduktion under coronakrisen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned