Englænder vinder sit første verdensmesterskab i snooker
Judd Trump tog den største sejr i en VM-finale siden 2009. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Judd Trump er verdensmester i snooker efter en fremragende finale mod John Higgins.
For første gang i karrieren kan Judd Trump kalde sig verdensmester i snooker. Mandag sikrede han sig titlen efter finalesejr over skotten John Higgins.
Efter en fremragende finale i Crucible Theatre in Sheffield vandt den 29-årige Trump med 18-9.
Dermed tabte Higgins VM-finalen for tredje år i træk.
Trump havde en føring på 12-5 fra søndag og formåede at fastholde presset på sin modstander.
Han endte med at vinde med den største sejrsmargin i en VM-finale siden 2009, da Higgins slog Shaun Murphy med de samme cifre.
- Det var en utrolig finale. Jeg løfter altid mit niveau mod John, og det var formentlig mit bedste spil nogen sinde i en stor finale, siger Judd Trump efter finalen.
Han var også i finalen i 2011, hvor han tabte til samme Higgins, der ved den lejlighed vandt VM for fjerde og foreløbigt sidste gang.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned