Enrique fremhæver målmands oprejsning efter grotesk selvmål
Luis Enrique så sit mandskab smide en tomålsføring, før Spanien satte Kroatien på plads i den forlængede spilletid. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Unai Simon spillede en stor kamp, efter at han lavede en gigantisk brøler ved Kroatiens mål til 1-0.
22.771 tilskuere i Parken og endnu flere ved tv-skærmene så til, da den spanske målmand Unai Simon mandag aften kiksede fælt i EM-ottendedelsfinalen mod Kroatien.
Athletic Bilbao-keeperen fik ikke styr på en tilbagelægning fra Pedri efter 20 minutter, og så endte bolden på bizar vis i det spanske mål i Parken.
Men Simon tog revanche med flere store redninger i sejren på 5-3, og det aftvinger respekt hos landstræner Luis Enrique.
- Fodbold handler om fejl. I min karriere har jeg aldrig set en spiller, der ikke har lavet fejl.
- Simon leverede virkelig en pragtpræstation. For alle børn, der drømmer om at blive fodboldspiller, viste han, at man ikke skal bekymre sig om fejl. Man skal fokusere på intentionen, siger landstræneren på pressemødet efter kampen.
Spanien kom tilbage og bragte sig foran 3-1, før kroaterne med to sene scoringer forlængede kampen med en halv time.
I forlængelsen slog Álvaro Morata og Mikel Oyarzabal til med målene, der sendte Spanien i kvartfinalen.
Forinden havde Simon leveret en stor redning, da Andrej Kramaric fik chancen i helt fri position.
- Efter fejlen - og det var helt klart en fejl - samlede vi os selv op, og Simon leverede nogle fantastiske redninger og viste sin store personlighed.
- Vi vidste, at vi kunne forvente det fra ham, siger Luis Enrique.
Den hæsblæsende målfest i Parken var en af de mere mindeværdige, mener Luis Enrique, der har oplevet lidt af hvert gennem en lang karriere som spiller og træner.
- Det var en virkelig intens kamp. Jeg har oplevet noget lignende tidligere, men den havde virkelig det hele.
- Det slog mig, at fansene i de sidste fem minutter af den forlængede spilletid rejste sig og klappede. De hyldede den store præstation, spillerne havde leveret. Det var en smuk gestus fra fansene. Det handler om at anerkende den forestilling, begge hold var en del af, siger landstræneren.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie