Enrique inden matchbold: Vi er vant til svære opgaver
Med en sejr på udebane lørdag over Granada kan Barcelona genvinde det spanske mesterskab.
Spillerne fra FC Barcelona har deres skæbne i egne hænder, når de lørdag eftermiddag møder Granada i sidste spillerunde af den spanske liga.
I tilfælde af sejr i udekampen genvinder Barcelona mesterskabet. Det er en situation, som træner Luis Enrique forventer, at spillerne kan håndtere.
- Disse spillere har vundet så meget både på klubhold og landshold og er vant til alle typer af vanskelige opgaver. Men der står en modstander over for os, og vi har udebane, så vi vil komme til at lide undervejs.
- Kampe som denne bliver spillet med en vis spænding, fordi spillerne hele ugen op til har kunnet mærke fansenes bekymring, så det skal vi forsøge at kontrollere, siger Luis Enrique.
Inden sidste spillerunde har Barcelona 88 point, mens rivalen Real Madrid følger lige efter med 87. Real møder lørdag Deportivo La Coruña på udebane.
Men den kamp har Enrique ikke tankerne på overhovedet.
- For os er der kun én kamp. Hvis vi ikke vinder vores kamp, kigger vi på den anden. Men det er min fornemmelse, at vi skal slå Granada for at blive mestre.
- Så vi skal ud og skabe målchancer og samtidig give så få væk som muligt, siger træneren.
Barcelona lader da også til at have fundet formen i rette øjeblik. Efter et formdyk tidligere på foråret har Barcelona vundet de seneste fire ligakampe med sammenlagt 21-0.
Lørdagens kampe, der skal placere det spanske mesterskab, begynder klokken 17.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned