Enrique: Vi har manglet stabilitet i løbet af sæsonen
Luis Enrique tager sig et sabbatår efter denne sæson. Foto: /ritzau/AP/Manu Fernandez
/ritzau/AP/Manu Fernandez
Luis Enrique og Barcelona kan nu kun vinde pokaltitlen, efter at mesterskabet glippede søndag.
Luis Enriques regeringstid i Barcelona er snart slut. Og hans punktum bliver ikke, som han havde ønsket sig. Søndag måtte han se mesterskabet ryge i hænderne på ærkerivalerne fra Real Madrid.
- Vi har ikke sluttet sæsonen, som vi ønskede det. La Liga er 38 kampe, og det belønner sig at være stabile. Vi har ikke været stabile nok, siger han.
- Specielt tidligere på sæsonen var vi ustabile, og det betaler vi nu prisen for. Vi kæmpede til det sidste, men det var ikke nok, og nu lykønsker vi de fortjente mestre, siger Enrique.
Før sidste spillerunde var det stadig muligt for Barcelona at løbe med mesterskabet, men det krævede, at Real Madrid tabte ude til Malaga.
Men Real Madrid vandt 2-0, og så betød det intet, at Barcelona selv klarede skærene hjemme mod Eibar. Barcelona vandt 4-2 efter at have været bagud med 0-2.
Inden opgøret mod Eibar hyldede Barcelonas fans deres succesrige træner, der efter denne sæson tager et pusterum fra fodbolden, præcis som hans forgænger, Pep Guardiola, gjorde det efter sit ophold i Barcelona.
I sin første sæson i spidsen for holdet løb Luis Enrique og Barcelona med "the treble". Året efter blev det til både mesterskabet og pokalturneringen. Men i år blev Juventus stopklodsen i Champions League, mens altså Real Madrid stjal mesterskabet.
- Jeg synes, at holdet har præsteret godt i løbet af sæsonen, men desværre så er linjen mellem sejr og nederlag utrolig tynd, har vi fundet ud af. Jeg ville ønske, vi kunne fortsætte med at vinde titler, men der er andre, der vil det samme.
Barcelona kan se tilbage på en slutspurt, hvor holdet ellers vandt sæsonens sidste seks opgør, heriblandt en fænomenal kamp på udebane over Real Madrid hvor holdet var bagud, men bevarede mesterskabshåbet, da Lionel Messi scorede i overtiden.
Barcelona kan stadig nå at vinde endnu et trofæ til pokalskabet. Holdet skal møde Alaves i finalen i den spanske pokalturnering.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie