Eriksen scorer i vigtig Ajax-sejr

Christian Eriksen scorede sit femte sæsonmål i den hollandske fodboldliga, da Ajax søndag vandt 4-1 hjemme over Excelsior.

Den danske landsholdspiller scorede til 2-1 19 minutter før tid i kampen mod bundholdet.

Christian Eriksen spillede hele kampen for Ajax. Nicolai Boilesen indkasserede et gult kort i første halvleg og blev skiftet ud i anden halvleg.

Ajax overtager med sejren andenpladsen fra PSV Eindhoven, der tabte 1-3 ude til Feyenoord med Søren Larsen på banen i de sidste 10 minutter.

Ajax er et point efter de forsvarende mestre, Twente.

PSV Eindhoven er nummer tre. Holdet er tre point efter Twente før de sidste to kampe. /ritzau/

Christian Eriksen scorede et vigtigt mål, som var med til at sende Ajax tilbage i guldkampen i Holland.

Offentliggjort Sidst opdateret