Esbjerg-ikon bliver ny ungdomslandstræner
Michael "Mex" Pedersen skal være ny U16- og U18-landstræner i stedet for Claus Nørgaard.
Det bliver Esbjerg-ikonet Michael "Mex" Pedersen, der i fremtiden skal træne de danske U16- og U18-landsholdsspillere i fodbold.
Han overtager jobbet fra Claus Nørgaard, der torsdag blev præsenteret som ny cheftræner i Sønderjyske.
Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) i en pressemeddelelse.
DBU nåede dermed kun at have glæde af Claus Nørgaard i et halvt år. Unionens talentchef, Flemming Berg, har fuld forståelse for, at han har takket ja til et superligajob.
- Vi er selvfølgelig rigtig ærgerlige over allerede at skulle sige farvel til Claus, der har vist sig som særdeles kvalificeret og meget vellidt blandt spillerne og den øvrige trænergruppe.
- Vi er selvfølgelig stolte over, at andre anerkender de trænerkompetencer, vi har i vores landstrænergruppe. Og vi har naturligvis fuld forståelse for, at Claus har fået en fantastisk mulighed i et endnu større job, siger Flemming Berg.
Oprindeligt var det planen, at Michael "Mex" Pedersen skulle tiltræde i DBU til sommer, men det bliver altså nu fremskyndet.
Pedersen forlod Esbjerg i november efter at have været tilknyttet klubben i diverse roller i over 30 år.
Han nåede at være både spiller, ungdomstræner, assistenttræner, midlertidig cheftræner og talentchef i Esbjerg. Derudover han har haft korte ophold som spiller i Osasuna og Ikast.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned