Esbjerg lejer canadisk forward i NHL-klub
Esbjerg Energy får nu hjælp fra en spiller med erfaring fra NHL. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Adam Cracknell er blevet lejet ud fra Edmonton Oilers til Esbjerg Energy i Metal Ligaen.
Esbjerg Energy har krydret truppen med en erfaren canadier.
Fredag meddeler den danske ishockeyklub i en pressemeddelelse, at den har lejet den 35-årige forward Adam Cracknell i NHL-klubben Edmonton Oilers.
Aftalen er kommet i stand, da det endnu er uvist, hvornår den nordamerikanske liga kommer i gang igen på grund af coronapandemien. Derfor har Esbjerg og Edmonton indgået et samarbejde.
- Edmonton Oilers står i en svær situation, hvor de har rigtig mange spillere, de gerne vil holde i gang, og for Adam Cracknell er det vigtigt at holde sig fit, så hans karriere ikke kommer til at slutte her, siger Esbjerg-formand Søren Mathiasen i pressemeddelelsen.
- For os er der to perspektiver, idet vi dels får en stærk spiller, og dels ser vi et meget stort potentiale i, at vi nu udvider vores netværk til verdens bedste liga.
- Oilers vil givetvis holde øje med deres spiller, og dermed vil vores kampe også være et udstillingsvindue for vores unge danske spillere samt udlændingene på vores team.
Esbjerg Energy har i indeværende sæson spillet to kampe i Metal Ligaen. De er endt med et nederlag i forlænget spilletid til Rungsted Seier Capital og en sejr over Herlev Eagles.
Fredag møder vestjyderne Frederikshavn White Hawks.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned