Esbjerg og Horsens i åben kamp om at undgå sorteper
AC Horsens-træner Bo Henriksen håber, spillerne ikke stresser i den afgørende kamp mod Esbjerg om at undgå nedrykning. Foto: /ritzau/Christer Holte
/ritzau/Christer Holte
Efter 1-1 i det første opgør skal Esbjerg og AC Horsens forsøge at undgå direkte nedrykning fra Superligaen.
Efter en lang og hård sæson i Superligaen kæmper to hold tidligt søndag eftermiddag for at undgå direkte nedrykning til 1. division.
Esbjerg spillede 1-1 hjemme mod AC Horsens for en uge siden, og derfor er alt åbent før returopgøret. Det vurderer Horsens-træner Bo Henriksen.
- Det bliver følelsesmæssigt vanvittigt interessant at se, hvordan folk reagerer, og udfaldet er jo selvfølgelig vigtigt.
- Der venter en intens duelkamp, hvor alle ved, hvor meget der er på spil. Taberen rykker ud af Superligaen - det er meget simpelt, siger Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.
Han var godt tilfreds med sine spilleres arbejdsindsats efter 1-1-kampen i det vestjyske.
- Alle gjorde, hvad de kunne og skulle. Vi kom også frem til de muligheder, vi skulle bruge for at score et mål mere.
- Men når det så er sagt, har vi sat os selv i en situation, hvor vi ikke skal ud at stresse i returopgøret, men vi går ud for at vinde.
- Vi har været gode på hjemmebane, og vi glæder os til kampen, lyder det fra Bo Henriksen.
Han mener, der er plads til forbedringer mod Esbjerg.
- Der vil altid være småting, som vi skal justere, og det gælder blandt andet vores presspil, men det er i småtingsafdelingen.
- Det er taktiske justeringer, og mest af alt skal vi have fokus på at levere en fodboldkamp, hvor vi bagefter kan se hinanden i øjnene.
- Alle skal arbejde hårdt og kæmpe alt det, de har lært, forklarer Bo Henriksen.
Esbjerg-træner Lars "Lungi" Sørensen vil ikke ændre noget i sin tilgang til kampen.
- Alt er helt åbent. At vi synes, vi kunne have gjort det bedre i den første kamp, er noget andet.
- Vi forsøgte at håndtere, at det var den tredje yderst vigtige kamp på seks dage, og vi fik et brugbart resultat ud af det, siger Lars Lungi Sørensen.
Han har ikke behøvet at hæve stemmen og holde en brandtale for at overbevise spillerne om, at kampen er vigtig.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi scorer mål. Vi kontrollerede kampen i lange perioder i Esbjerg, mens modstanderne spillede med, hvad de er gode til.
- Søndag bliver det vigtigt, at vi får scoret i de perioder, hvor vi dominerer og står højt på banen, siger Lars Lungi Sørensen.
Den afgørende nedrykningsduel mellem Horsens og Esbjerg spilles søndag klokken 13.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned