Esbjerg-træner: Vi skal toppe niveauet fra Polen
Esbjerg har et godt udgangspunkt inden torsdagens returopgør på hjemmebane mod polske Ruch Chorzów i Europa League.
Men træner Niels Frederiksen understreger, at det kræver en bedre indsats af vestjyderne end i den første kamp i Polen, som sluttede uden mål.
- Vi har et fornuftigt udgangspunkt, og vi glæder os over at have hjemmebane. Men vi skal toppe vores niveau fra kampen i Polen, og jeg tror, vi kan spille bedre i morgen (torsdag, red.). Ruch Chorzów er ikke et hold, man bare vader hen over og bare scorer imod.
- Man skal huske på, at vi skal vinde, og hvis modstanderne scorer, bliver det pludselig op ad bakke, siger Niels Frederiksen til Esbjergs hjemmeside.
Den samlede vinder af kampen er klar til playoff-runden, hvor en plads i gruppespillet til Europa League er på spil.
Her deltog Esbjerg med stor succes i sidste sæson, og træneren ser gerne en gentagelse.
- Vi havde lærerige og gode oplevelser i Europa i fjor. Kampene gav så meget til klubben, holdet og de enkelte spillere, og Esbjergs og spillernes internationale anseelse er steget. Det vil vi gerne opleve igen, siger Niels Frederiksen.
I forhold til den første kamp i Polen bliver hans trup forstærket med Jonas Knudsen, Martin Bergvold, Hans Henrik Andreasen, Emil Lyng, mens blandt andre Jerry Lucena må sidde over.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie