Esbjergs håndboldmestre knuser igen Nykøbing
Vilde Mortensen Ingstad (i rød trøje) og Team Esbjerg slog sikkert Nykøbing F. Håndboldklub. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
For anden gang på otte dage slog Jesper Jensens Team Esbjerg-spillere Nykøbing F. Håndboldklub.
Team Esbjergs håndboldkvinder har fået en perfekt start på sæsonen i landets bedste række.
Det forsvarende mesterhold vandt onsdag med 24-18 på hjemmebane over Nykøbing F. Håndboldklub.
Det er blot en uge siden, at vestjyderne slog modstanderne fra Nykøbing med 11 mål i Super Cuppen, hvor sidste sæsons mester og pokalvinder står over for hinanden.
Med onsdagens sejr er Team Esbjerg oppe på to sejre i ligaen, efter at holdet i weekenden åbnede turneringen med en udesejr over Jan Pytlicks stærke Odense-hold.
Alt tyder i øjeblikket på, at cheftræner Jesper Jensen og hans spillere igen skal kæmpe med i toppen af ligaen. Holdet har maksimumpoint på førstepladsen efter to spillerunder.
I onsdagens opgør fulgtes de to hold ad frem til 4-4, inden værterne fra Esbjerg trak fra med fem scoringer i træk. Ved pausen var den vestjyske føring på 13-7.
Senere på onsdagen slog Ajax København på hjemmebane Silkeborg-Voel med 28-25, så begge hold nu er noteret for både en sejr og et nederlag i denne sæson.
Aarhus United hentede holdets anden sejr i en lovende start på ligaen, da EH Aalborg blev besejret med 28-23 på udebane.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned