Esbjergs målproblemer fortsætter i nederlag til AGF
Jakob Ankersen sænkede sin tidligere arbejdsgiver, da han scorede kampens ene mål i AGF's 1-0-sejr over Esbjerg. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Esbjerg tabte søndag 0-1 mod AGF i Superligaen, og vestjydernes problemer med at score mål fortsatte dermed.
Esbjergs scoringsproblemer fortsatte, da holdet søndag i Aarhus tabte 0-1 til AGF i 3F Superligaen.
Vestjyderne skabte ellers flere gode muligheder, men formåede altså ikke at udligne Jakob Ankersens sejrsmål, der faldt kort før pausen.
AGF-kantspilleren dukkede op i feltet, hvor han var først over en løs bold, som han prikkede ind til kampens eneste scoring.
Sejren er AGF's tredje i træk, og holdet er dermed kommet sig over en dårlig sæsonstart og har nu 11 point efter otte kampe.
Esbjerg har kun formået at score fire gange i otte kampe. Søndagens kamp var femte gang i denne sæson, at holdet er gået fra banen uden at score.
Vestjyderne begyndte ellers kampen bedst.
Efter omkring tyve minutter gik AGF-forsvarsspilleren Frederik Tingager galt af en bold, som Esbjerg-kantspilleren Pyry Soiri derefter prikkede forbi.
Kort efter blev et indkast forlænget, og efter en redning af Eskelinen headede Esbjergs midtbanespiller Joni Kauko bolden over målet.
Mod pausen kom AGF bedre med i kampen, og fem minutter før pausen gav det gevinst, da kantspilleren Jakob Ankersen scorede til 1-0.
Kantspilleren Mustapha Bundu afsluttede fladt, og Esbjerg-målmand Jeppe Højbjerg skubbede skuddet ud i fødderne på Ankersen, som prikkede den ind.
Efter pausen havde begge hold svært ved at skabe chancer.
AGF trak sig længere tilbage på banen for at forsvare resultatet, og Esbjerg havde svært ved at nedbryde AGF-forsvaret.
Først med tyve minutter tilbage kom Esbjerg tæt på at udligne, da Pyry Soiri headede et stykke over målet fra en fri position i feltet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned