Esbjergs mesterhold henter tiltrængt sejr over ligaduks
Esbjerg - her i kamp mod Gentofte - tog en god skalp med sejren over Aalborg. Foto: Polfoto/Jan Korsgaard
Polfoto/Jan Korsgaard
Esbjergs forsvarende mestre i ishockey vandt på hjemmebane over ligaens tophold fra Aalborg.
Sidste sæson endte i triumf for Esbjergs ishockeyhold, der vandt mesterskabet. Denne sæson har været præget af elendighed, men tirsdag aften var der tiltrængt opmuntring i det vestjyske.
På hjemmebane sejrede Esbjerg med 3-1 over Metal Ligaens tophold, Aalborg, efter perioderne endte henholdsvis 2-0, 0-1 og 1-0.
Det ændrer dog ikke ved, at Aalborg fortsat indtager førstepladsen, mens Esbjerg er plantet solidt på ottendepladsen - det yderste mandat til slutspillet.
Tyler Fiddler bragte hjemmeholdet foran efter ni minutter. Jared Knight sørgede for yderligere jubel i skøjtehallen, da han to sekunder inden udløbet på første periode scorede til 2-0.
Andrew Blazek gav Aalborg nye forhåbninger i anden periode, men kort inde i tredje periode gjorde Esben Nielsen det til 3-1, hvilket altså holdt kampen ud.
Frederikshavn ligger nummer tre efter en ventet sejr på 4-1 ude over agterlanternen, Herlev.
Mere spænding fik tilskuerne i Rødovre, hvor hjemmeholdet efter straffeslagskonkurrence vandt med 2-1 over ligaens nummer to, Odense.
Rødovre ligger dog nummer ni med ti point op til en plads i slutspillet.
Endelig vandt Gentofte med 4-2 på udebane over Rungsted.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned