Esbjergs sportschef fortsætter karrieren i Norge
Jimmi Nagel sidder kun i sportschefstolen hos Esbjerg i en god måneds tid endnu. (Arkivfoto) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Jimmi Nagel har sagt op i Esbjerg for at blive sportschef i SK Brann fra Norges bedste fodboldrække.
Esbjerg fB fra landets næstbedste fodboldrække skal på jagt efter en ny leder til den sportslige sektor. Sportschef Jimmi Nagel har opsagt sin stilling.
Klubben skriver i en pressemeddelelse, at Nagel stopper ved udgangen af juni for at tiltræde en tilsvarende stilling i den norske klub SK Brann.
Brann holder til i Norges bedste fodboldrække, Eliteserien.
- Jeg er og har været meget glad for mine år i EfB og Esbjerg, så der er gjort mange overvejelser, inden beslutningen om at prøve noget nyt blev truffet, siger Nagel i pressemeddelelsen.
- På bunden stod dog, at muligheden i Brann var for spændende til, at jeg kunne takke nej, men der er tale om et tilvalg frem for et fravalg af EfB.
Jimmi Nagel har haft jobbet i Esbjerg siden 2018 og var med til at sikre bronzemedaljerne i 2019. Men også med til at rykke ned sæsonen efter og misse oprykningen til Superligaen i indeværende sæson.
Esbjergs administrerende direktør, Brian Bo Knudsen, lægger ikke skjul på, at det ikke var klubbens ønske at sige farvel til sportschefen.
- På den ene side er vi ærgerlige over, at vores samarbejde med Jimmi Nagel Jacobsen snart stopper, men på den anden side er vi også glade og stolte på hans vegne over den spændende mulighed i Norge, lyder det fra direktøren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned