NYKØBING: Opstartsfasen fjerde træningskamp, og i øvrigt den eneste på hjemmebane, for Nykøbing FC endte med en snæver gevinst mod Avarta, der ligger nummer otte i 3. division.
Nykøbing FC, der indleder foråret på en sidsteplads i 2. division, indledte opgøret i samme startopstilling, som startede i mod Næstved forrige lørdag, men viste ikke lige så gode takter, som det var tilfældet forrige lørdag, hvor man hurtigt kom foran.
Avarta spillede fint med i kampens indledende fase og havde også en udmærket skudmulighed, men det var Nykøbing FC, der kom foran midtvejs i første halvleg, da lejesvenden fra B.93 Magnus Bøttger afsluttede et fint forarbejde fra Emil Wass, og med en bred inderside køligt placerede bolden i kassen uden chance for Avartas keeper.
Emil Wass (tv) lagde op til kampens enlige scoring, da Nykøbing FC slog Avarta. Foto: Thomas Lærke JensenThomas Lærke Jensen
Første halvleg var jævnbyrdig uden de store muligheder til nogen af siderne, men det billede ændrede sig en lille smule i anden halvleg, for Nykøbing FC havde et par chancer til at komme yderligere foran. Men Magnus Bøttger, Emil Wass og Villads Mølgaard Eskildsen, var ikke resolutte nok, da chancerne bød sig til.
Gæsterne kom ikke til det store, og keeper Marco Brylov blev ikke sat på nævneværdige prøver kampen igennem.
Magnus Bøttgers mål i første halvleg blev således kampens eneste og Nykøbing FC vandt dermed med 1-0.
Allerede på tirsdag skal holdet spille endnu en træningskamp på udebane i København mod 2. divisionskollegaerne fra Frem.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst