European League of Football

Offentliggjort Sidst opdateret

Dansk-svenske Nordic Storm bliver en del af European League of Football. Bliv klogere på den europæiske liga i amerikansk fodbold her:

* Den første sæson af European League of Football (ELF) blev afviklet i 2021. Der er nu gennemført fire sæsoner.

* Når Nordic Storm indtræder i 2025-sæsonen, bliver holdet det 18. i ligaen.

* De 18 hold er fordelt i ti forskellige lande - syv af dem kommer fra Tyskland, men der er også hold i Østrig (to), Spanien (to), Tjekkiet, Frankrig, Ungarn, Italien, Polen, Schweiz og altså et nordisk hold med base i Danmark.

* Tre hold har tidligere været en del af ligaen, men deltager ikke længere i ELF af forskellige årsager.

* ELF er på mange måder inspireret af NFL og læner sig op ad de samme regler, men de to ligaer har ikke noget partnerskab eller direkte forbindelser.

* Alle hold skal have 65 spillere i truppen, og maksimalt seks af dem må komme fra lande uden for Europa. Alle spillere skal være på kontrakt, men kun otte spillere må få fuldtidsløn. Ligaen har et lønloft, så hvert hold maksimalt må bruge cirka 2,5 millioner kroner på spillerlønninger hver sæson.

* Ligaen tjener penge på salg af tv-rettigheder, sponsorater og på afvikling af sæsonens finale. Det samlede overskud fordeles ligeligt mellem ligaens hold.

* De 18 hold bliver splittet i tre geografisk opdelte konferencer.

* Alle hold spiller 12 kampe i grundspillet. Herefter går de tre konferencevindere samt de tre øvrige hold med flest sejre videre til slutspillet.

* Finalen i 2024-sæsonen blev afviklet søndag i Gelsenkirchen foran 41.364 tilskuere. Tyske Rhein Fire slog østrigske Vienna Vikings i finalen.

Kilde: European League of Football.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.