Mødet med Holland blev et dramatisk bekendtskab for favoritterne i årets Giro d'Italia.
Allerede søndag var der et alvorligt styrt, og på mandagens 3. etape, som blev vundet af Wouter Weyland mellem Amsterdam og Middelburg, blev dramatikken kun endnu større.
Løbets førende rytter, australske Cadel Evans, mistede sin førertrøje, da han blev sat tilbage af et styrt med små 10 kilometer tilbage af etapen.
Australieren havde ingen holdkammerater til at hjælpe sig og måtte selv arbejde ekstremt hårdt for at minimere sit tab.
Men Alexandre Vinokurov, der holdt sig i løbets front hele dagen, udnyttede uheldet hos Evans og kørte sig i løbets førertrøje.
Evans endte med at miste hele 45 sekunder til Vinokourov i den samlede stilling.
Styrtet, der involverede Evans, var langt fra det eneste på de 224 kilometer, der også var præget af flere passager med så meget sidevind, at feltet var sprængt op i flere grupper.
Bradley Wiggins, der bar førertrøjen efter lørdagens prolog, var igen involveret i et styrt. Damiano Cunego mistede igen tid til de andre favoritter. Og amerikanske Christian Vande Velde måtte udgå - formentlig med et brækket kraveben, hvilket kan blive alvorligt i et Tour de France-perspektiv.
Der er hviledag tirsdag, og onsdag fortsætter løbet på italiensk jord.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned