Fabregas bliver Spaniens joker mod Italien
Spanien stiller med Cesc Fabregas i front, når de forsvarende europamestre klokken 20.45 skal forsøge at genvinde EM-titlen i finalen mod Italien.
Det har været et af de helt store spørgsmål, hvem Spaniens landstræner, Vincente del Bosque, ville stille med i front, og del Bosque har således i første omgang valgt at se bort fra Fernando Torres, Alvaro Negredo og Fernando Llorente.
Dermed sadler den spanske landstræner om i forhold til semifinale-sejren over Portugal, hvor Negredo startede på toppen. De øvrige 10 i startopstillingen er identiske med dem, der begyndte inde mod portugiserne.
Ligesom i semifinalen-sejren på 2-1 over Tyskland starter to-måls-skytten Mario Ballotelli i front for Italien. Ballotelli får i angrebet selskab af Antonio Cassano i en 4-4-2-opstilling.
Landstræner Cesare Prandelli har tidligere i turneringen forsøgt sig med en 3-5-2-opstilling, men har som udgangspunkt valgt en lidt mere forsigtig løsning med fire forsvars-spillere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned