FAKTA: Danmark møder europamesteren

Fodboldlandsholdet har forberedt sig til udekampen mod Spanien siden i mandags. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fodboldlandsholdets seneste syv opgør mod Spanien er endt uden dansk sejr.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bliv klogere på fodboldlandsholdets tredje modstander i Nations League:

* Spaniens Fodboldforbund blev grundlagt i 1913.

* Spanien ligger nummer tre på verdensranglisten.

* 63-årige Luis de la Fuente har været landstræner siden januar 2023.

* Angriberen Álvaro Morata er anfører.

* Spanien har deltaget ved 12 ud af 17 EM-slutrunder og vundet i 1964, 2008, 2012 og 2024.

* Spanien har deltaget ved 16 ud af 22 VM-slutrunder og vundet i 2010.

* Med 180 landskampe har Sergio Ramos landskampsrekorden for Spanien.

* Med 59 mål har David Villa målrekorden for Spanien.

* Danmark vandt senest over Spanien i marts 1993. Siden har holdene mødt hinanden syv gange, og seks af opgørene er endt med spansk sejr.

Kilde: Transfermarkt og Det Internationale Fodboldforbund.

/ritzau/