FAKTA: Fem hold har sikret avancement i Champions League

Club Brugge er noget overraskende klar til ottendedelsfinalerne med to kampe tilbage. Foto: Violeta Santos Moura/Reuters

Onsdag indløste Napoli, Club Brugge og Bayern München billet til ottendedelsfinalerne i Champions League.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fem af de 16 pladser i ottendedelsfinalerne i Champions League er blevet fordelt.

Onsdag blev Napoli, Club Brugge og Bayern München sikre på at avancere fra gruppespillet.

Her kan du få overblikket over, hvem der er gået videre, samt hvem der ligger til at avancere.

Gruppe A: Napoli er videre. Liverpool ligger på andenpladsen med ni point og skal blot bruge et enkelt mere i de sidste to kampe for at gå videre.

Gruppe B: Club Brugge er videre. FC Porto ligger på andenpladsen med seks point. Atlético Madrid har fire point på tredjepladsen.

Gruppe C: Bayern München er videre. Inter ligger på andenpladsen med syv point, hvilket er tre mere end Barcelonas total på tredjepladsen.

Gruppe D: Ingen hold er endnu sikre på at gå videre. Gruppen er stort set helt åben. Tottenham fører med syv point. Marseille og Sporting har seks point, mens Eintracht Frankfurt har fire point.

Gruppe E: Ingen hold er endnu sikre på at gå videre. Chelsea og Red Bull Salzburg ligger et og to med henholdsvis tre og to point ned til både AC Milan og Dinamo Zagreb i bunden.

Gruppe F: Real Madrid er videre. RB Leipzig ligger nummer to med kun et enkelt point ned til Shakhtar på tredjepladsen.

Gruppe G: Manchester City er videre. Borussia Dortmund har fem point ned til Sevilla og FC København på tredje- og fjerdepladsen.

Gruppe H: Ingen hold er endnu sikre på at gå videre. Paris Saint-Germain og Benfica har de bedste kort på hånden med otte point hver. Det er fem mere end Juventus og Maccabi Haifa i bunden.

/ritzau/