FAKTA: Her er tre danske sager om matchfixing
Seks mænd er sigtet i stor dansk sag om matchfixing, hvor de tiltalte angiveligt har aftalt, hvad resultatet skulle blive i to fodboldkampe mellem Hvidovre IF og modstanderne i henholdsvis Vejle Boldklub og det daværende FC Hjørring.
Det er den største sag om matchfixing i professionel dansk fodbold, men det er ikke første gang, at det er sket i Danmark.
Se de andre sager her:
* 22. oktober 2010: Dagbladet Politiken afslører, at en 2. divisionsspiller fra Vanløse den 12. september har satset på sit eget holds nederlag mod Helsingør. Vanløse tabte 1-3. Vanløse fik kendskab til spillerens handling, straffede ham internt og oplyste DBU om sagen.
* 4. februar 2013: Dansk Boldspil-Union (DBU) idømmer FC Vestsjælland-spilleren Kristoffer Wichmann seks måneders karantæne for matchfixing. DBU's disciplinærudvalg fandt det bevist, at Wichmann via stråmænd havde spillet for mindst 9000 kroner på sejr til sin egen klub.
Wichmann erkender selv at have spillet penge på de kampe, han har været involveret i, men han afviser at have deltaget i matchfixing.
* 24. august 2014: Dagbladet Berlingske skriver, at seks mænd sigtes i den hidtil største danske sag om matchfixing. En har tilstået, fire nægter sig skyldige, og den sidste vil ikke oplyse nærmere.
Ifølge en retsmødebegæring fra Københavns Politi fik de sigtede en gevinst på omkring 900.000 kroner. Sagen menes at trække tråde til Asien, da en filippinsk organisation ifølge politiet har spillet, hvad der svarer til to til tre millioner kroner i Asien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned