FAKTA: Sådan går Danmark videre ved VM i fodbold
Danmark skal forsøge at holde franske Antoine Griezmann fra fadet i tirsdagens kamp. Foto: Carl Recine/Reuters
Carl Recine/Reuters
Danmark går videre ved VM med uafgjort mod Frankrig, men lidt hjælp fra Peru kan også sende danskerne videre.
Danmark har gode muligheder for at gå videre til ottendedelsfinalerne fra VM's gruppe C, når de sidste gruppekampe spilles tirsdag.
Frankrig topper gruppe C med seks point efter de to første runder, mens Danmark har fire point på andenpladsen. Australien har et enkelt point, mens Peru med nul point ikke kan nå en ottendedelsfinale.
Her følger scenarierne for Danmark i sidste spillerunde:
* Danmark slår Frankrig:
Med en sejr går Danmark videre fra gruppen på førstepladsen med syv point og møder nummer to i gruppe D i ottendedelsfinalen. Frankrig slutter på gruppens andenplads med seks point.
* Danmark spiller uafgjort mod Frankrig:
Et enkelt point mod Frankrig sender Danmark videre sammen med Frankrig uanset resultatet af Australien mod Peru. Frankrig vinder gruppen med syv point, mens Danmark bliver nummer to med fem point og skal møde vinderen af gruppe D.
* Danmark taber til Frankrig:
Selv med et nederlag kan Danmark gå videre, hvis Peru samtidig enten vinder eller spiller uafgjort mod Australien. Vinder Australien til gengæld, bliver regnestykket mere komplekst.
Inden tirsdagens afsluttende kampe i gruppe C er Danmarks målscore to mål bedre end Australiens.
Det betyder, at hvis Australien vinder med mere end et mål, samtidig med Danmark taber, går Australien videre på bedre målscore.
Det samme er tilfældet, hvis Australien vinder med et mål, og Danmark taber med mere end et mål.
Begge hold kan ende med fire point og en målscore på nul. I så fald afgør antal scorede mål, hvem af Danmark og Australien som går videre.
Er det fortsat lige, afgør fairplay-regnskabet, hvem der går videre. Her er stillingen inden tirsdagens kampe den, at Australien har modtaget tre gule kort, mens Danmark har fået fire. Ergo er Australien bedst stillet i det regnskab, hvis ikke der sker forskydninger i tirsdagens kampe.
Er holdene fortsat lige efter fairplay-optællingen, bliver VM-skæbnen afgjort ved lodtrækning.
Det venter forude i VM-turneringen:
* Hvis Danmark vinder gruppe C, venter en kamp 30. juni klokken 16 i Kasan mod nummer to i gruppe D, der tæller Island, Kroatien, Argentina og Nigeria.
* Hvis Danmark bliver nummer to i gruppe C, venter en kamp 1. juli klokken 20 i Nisjnij Novgorod mod vinderen af gruppe D, der består af Island, Kroatien, Argentina og Nigeria.
Kilde: Fifa.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned