Fans går på gaden i Barcelona og bønfalder Messi om at blive
Fans af FC Barcelona har tirsdag aften forsamlet sig ved Camp Nou, efter meldinger om at Lionel Messi har bedt om at forlade klubben. Foto: Nacho Doce/ReutersNacho Doce/Reuters
Flere fans har tirsdag samlet sig foran Barcelonas hjemmebane, Camp Nou, hvor de beder Messi om at blive.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Adskillige Barcelona-fans er tirsdag aften gået på gaden for at lufte deres utilfredshed, efter meldinger om at Lionel Messi har bedt om at forlade klubben.
Det skriver fodboldmediet Goal.com sent tirsdag aften.
En stor gruppe af fans har således forsamlet sig foran FC Barcelonas hjemmebane, Camp Nou, hvor de beder Messi om at blive, mens de opfordrer Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu, til at forlade sin post. Det viser flere videoer på Twitter.
På en af videoerne kan man høre flere fans råbe "Messi bliv, Bartomeu træd tilbage".
Mange Barcelona-fans er utilfredse med Bartomeus håndtering af klubben, og ønsket om, at præsidenten skal trække sig, er kun vokset, efter at Barcelona for nyligt blev ydmyget med et 2-8 nederlag til Bayern München i kvartfinalen i Champions League.
Annonce
Unavngivne kilder i FC Barcelona bekræftede tirsdag over for nyhedsbureauet AP, at Messi har bedt om at blive solgt.
Argentineren har spillet hele sin karriere i klubben. Han har for længst opnået legendestatus blandt Barcelonas fans for sine præstationer på banen.
På videoer på Twitter kan man høre Barcelona-fansene råbe "Messi bliv, Bartomeu (FC Barcelonas præsident, red.) træd tilbage". Foto: Nacho Doce/ReutersNacho Doce/Reuters
Mange Barcelona-fans er utilfredse og chokerede over, at Messi ifølge flere medier har bedt klubben om at blive solgt. Foto: Nacho Doce/ReutersNacho Doce/Reuters
¡Esto es lo que genera Leo Messi!
Así lucen las oficinas del Barcelona en este momento...
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie