Med tiden 12,967 sekunder vandt han løbets sidste udgave af den populære disciplin, og selvom det ikke blev til ny banerekord, er han glad for at blive indskrevet på rekordlisten for 2011.
- Jeg ville gerne have haft banerekorden, men jeg er fint tilfreds med resultatet. Det var lige, som det skulle være.
- Grunden til, at jeg ikke slår banerekorden, er måske, at det er sidste dag, og jeg er lidt træt, siger Lasse Norman Hansen.
Banerekorden lyder på 12,867 sekunder. Den er sat i 2009 af tyskeren Leif Lampater, som også deltager i årets løb.
Den danske Blue Water Cycling-rytter er national rekordholder i 1000-meter på tid, men helt uerfaren, hvad angår seksdagesløb.
- Det betyder noget for mig, for det er et seksdagesløb, hvor jeg skal gøre mit indtog. Jeg skal bevise, hvad jeg kan. Det betyder noget, at jeg har vist, at der er en disciplin, jeg er rigtig god til.
- Det kan jeg vise til seksdagesarrangørerne, at her er noget, jeg kan, siger Lasse Norman Hansen.
Den 19-årige fynbo ligger sammen med sin tyske makker meget langt efter i det samlede klassement, men håber, at han i fremtiden kan udfordre par nummer syv.
- Jeg håber, jeg kan køre flere seksdagesløb og med tiden blive et af topparrene, men jeg ved fra Alex Rasmussen, Michael Mørkøv og Marc Hester, at det tager sin tid at nå toppen.
- Det er ikke noget, jeg har fandens travlt med. Men jeg vil gerne opleve det, når jeg bliver mere etableret. Det er fedt at være med til det her, siger Lasse Norman Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned