Favoritter:
* Tadej Pogacar, UAE:
Han har allerede vist et skræmmende niveau i år, men hvis han skal vinde Milano-Sanremo, skal han af med de hurtige ryttere inden opløbsstrækningen efter Poggio-stigningen. Det vil formentlig betyde, at UAE vil forsøge at samle sig i fronten af feltet og sætte et drabeligt tempo på de to sidste stigninger, Cipressa og Poggio, inden sloveneren skyder sig selv af.
* Mathieu van der Poel, Alpecin:
Den tidligere hollandske verdensmester, som vandt Milano-Sanremo i 2023, har vist vanlig stor styrke i sine første optrædener i 2025. Han åbnede cykelåret med en spurtsejr i Ename Samyn Classic, inden han i Tirreno-Adriatico var helt tæt på en etapesejr to gange. Han har siden udtalt, at han har fundet de procenter, han har ledt efter, og han har fremhævet, at han har holdt sig rask.
* Jasper Philipsen, Alpecin:
Den belgiske supersprinter fik sidste år bagdelen med op over Poggio og blev serveret på et sølvfad af Mathieu van der Poel i spurten, som han vandt suverænt. I år har han indtil videre vist sig positivt frem i den belgiske åbningsweekend, hvor han blev treer i Omloop Nieuwsblad og vandt Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Han fik dog en skidt optakt til Milano-Sanremo, da han styrtede i Nokere Koerse onsdag.
* Mads Pedersen:
Mads Pedersen kan måske lukrere på, at UAE kommer til at gøre løbet hårdt for Tadej Pogacar. Hvis han ellers kan følge sloveneren op ad Poggio, vil han stå stærkere i en eventuel spurt, hvis de øvrige sprintertyper har haft hjertet oppe i halsen på stigningen. Sportsdirektør Kim Andersen har imidlertid også fidus til Jonathan Milan, der i en regulær spurt har vist sig hurtigere end Mads Pedersen, så hvis de to Lidl-Trek-ryttere kommer sammen til mål, bliver Mads Pedersen leadoutrytter.
Outsidere:
* Filippo Ganna, Ineos.
* Jonathan Milan, Lidl-Trek.
* Tom Pidcock, Q36.5.
* Matej Mohoric, Bahrain.
* Michael Matthews, Jayco.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned