Favoritterne fra Sønderjyske har brug for sejr på isen
Sønderjyske og Frederik Bjerrum er i knæ efter holdets to første DM-kvartfinaler, som begge er tabt til Rødovre Mighty Bulls. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Ishockeyklubben Sønderjyske har tabt de to første kvartfinaleopgør til Rødovre Mighty Bulls.
Ishockeyklubben Sønderjyske har hårdt brug for en sejr, når holdet tirsdag aften skal ud i den tredje dyst mod Rødovre Mighty Bulls.
Sønderjyderne har overraskende tabt de to første opgør, og det begynder at spidse til, hvis det ikke lykkes holdet at vinde det tredje opgør i kvartfinaleserien mod Rødovre.
Holdene spiller bedst af syv kampe om en plads i semifinalen.
Sønderjyske-spillerne ved også, at de nu skal ud og arbejde hårdt for avancement.
- Vi skal ud og arbejde meget mere, end vi har gjort hidtil. Jeg synes, Rødovre har arbejdet hårdere, end vi har, og vores spil har været lidt nervøst anlagt, siger Frederik Bjerrum til klubbens hjemmeside.
Han mener dog, at holdet stadig har gode muligheder for at vende den svære start til Sønderjyske-triumf.
- Vi producerede mange flere chancer i kampen i Rødovre, end vi gjorde herhjemme, og det skal vi tage som noget positivt.
- Nu skal vi også til at tænke os om, når vi så har pucken, og spille med koncentration og tålmodighed, så vi også får de chancer, der har høj kvalitet, siger Bjerrum.
Sønderjyske sluttede på andenpladsen i grundspillet og fik derfor andenvalget, da der skulle findes modstandere til kvartfinalerne. Her valgte holdet Rødovre, der som nummer syv i grundspillet var underdog i kvartfinalerne.
Men Rødovre slog i det første opgør Sønderjyske med 1-0 på udebane og vandt efterfølgende 4-1 hjemme.
Den tredje kvartfinalekamp mellem de to hold spilles på Sønderjyskes hjemmebane i Vojens og starter klokken 19 tirsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned