FC København har udsigt til makedonsk modstand i CL-kval
Malmö FF tabte tirsdag på udebane mod makedonske Vardar og må glemme Champions League-drømmen i denne sæson.
Svenske Malmö FF tabte tirsdag aften 1-3 på udebane i Skopje til makedonske FK Vardar i Champions League-kvalifikationen.
Da det første opgør i Sverige endte 1-1, er makedonerne overraskende videre til tredje kvalifikationsrunde, hvor enten FC København eller de slovakiske mestre fra Zilina venter.
Det var ellers svenskerne, der kom bedst fra start. Efter 16 minutter fik Malmö en friløber mod det makedonske mål. Dommeren fløjtede for straffe, da han mente, at målmanden fældede Malmö-spilleren.
På den langsomme gengivelse så dommen tvivlsom ud.
Men bolden blev sikkert sat ind af Markus Rosenberg på det efterfølgende straffespark.
Først i anden halvleg kom der igen en scoring. Den stod Boban Grncharov for, da han kom først med hovedet på et hjørnespark.
Fem minutter senere blev det så endnu værre for de svenske favoritter. Dommeren fløjtede igen for straffe, men denne gang til makedonerne. Den sparkede Tigran Barseghyan resolut i kassen.
I det 91. minut lukkede og slukkede 22-årige Boban Nokolov for Malmös CL-drømme, da han scorede til slutresultatet 3-1.
Resultatet betyder, at det er Vardar, der skal møde FC København i tredje kvalifikationsrunde til Champions League, hvis københavnerne gør arbejdet færdigt onsdag mod Zilina på hjemmebane.
FC København har en 3-1 sejr fra Slovakiet i bagagen inden opgøret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned