FC Köln bekræfter: Solbakken er fyret

Den tyske avis Bild skriver, at Solbakken blev fyret omkring klokken 17 torsdag eftermiddag efter et møde med direktør Claus Horstmann, som varede 10 minutter.

Tirsdag tabte kriseramte FC Köln med hele 0-4 på udebane til Mainz, og det blev for meget for klubbens ledelse.

FC Köln ligger tredjesidst i ligaen, som betyder, at holdet skal spille playoff-kampe mod et hold fra den næstbedste række, hvis den stilling holder.

Der resterer fire spillerunde i den bedste tyske række, og i de kampe vil den tidligere FC Köln-træner Frank Schäfer midlertidigt lede klubben.

Schäfers første opgave bliver søndagens svære udebanekamp mod Mönchengladbach, som ligger nummer fire i ligaen.

/ritzau/

Så gik den ikke længere. Den tidligere FC København-træner Ståle Solbakken er blevet fyret i FC Köln. Det bekræfter den tyske Bundesliga-klub på sin hjemmeside.

Offentliggjort Sidst opdateret