FC Midtjylland forlænger med anføreren
Superligaklubben FC Midtjylland har forlænget kontrakten med anfører Kristian Bach Bak, der fortsætter på MCH Arena frem til sommeren 2017.
Kristian Bach Bak bliver til efteråret 32 år, men det har altså ikke forhindret kaptajnen i at forpligte sig for de kommende tre sæsoner.
- Jeg skulle ikke bruge meget betænkningstid for at forlænge kontrakten. Det er i FC Midtjylland, jeg gerne vil være, og jeg er stolt over, at klubben ville forlænge min kontrakt. Det var ikke en svær beslutning at sætte min signatur på forlængelsen, siger Kristian Bach Bak i en pressemeddelelse.
Højrebacken debuterede for FC Midtjylland helt tilbage i 2001 og har spillet i alt 238 superligakampe for klubben.
Det langvarige samarbejde blev fra 2007 og tre år frem afbrudt af et ophold i hollandske Heerenveen, inden han vendte hjem til Herning.
- Kristian er et vigtigt bindeled mellem spillertruppen og trænerteamet/klubben, siger sportsdirektør Claus Steinlein.
- Samtidig er Bak en spiller, som altid går forrest, og han er en god ambassadør for FC Midtjylland. Derfor er han også en person, som vi håber at kunne tilknytte klubben, når den aktive karriere en dag er forbi, lyder det.
Kristian Bach Bak og FC Midtjylland åbner den nye superligasæson på søndag med en hjemmekamp mod Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie