FC Midtjylland sender Simon Kroon til Sverige
Simon Kroon har bestået et lægetjek og er klar til at tørne ud for Allsvenskan-klubben Östersunds FK.
FC Midtjylland skiller sig af med svenske Simon Kroon, der fortsætter karrieren i Östersunds FK.
Det skriver den danske fodboldklub på sin hjemmeside.
25-årige Kroon har været hos de forsvarende danske mestre i halvandet år, men fik aldrig sit gennembrud i det midtjyske.
- Vi ønsker Simon held og lykke med de nye udfordringer i Östersunds FK. Han er en dygtig spiller i en god alder, og vi tror på, at han kommer til at gøre det rigtig godt i hjemlandet, siger FCM's sportschef, Svend Graversen.
Kroon blev hentet til FCM fra Sønderjyske sammen med Marc Dal Hende og Janus Drachmann. I Sønderjyske havde Kroon stor succes, og han var med til at vinde sølv i sæsonen 2015/16.
Han blev hentet til Haderslev-klubben igen i januar i år på en lejeaftale og nåede i alt 21 kampe i den forgangne sæson.
Östersunds FK markerede sig i sidste sæson i klubturneringen Europa League, da den svenske klub gik videre fra sin gruppe og efterfølgende blev slået ud af Arsenal.
I returopgøret på udebane mod London-klubben vandt svenskerne højst overraskende 2-1, men det var ikke nok til avancement.
I denne sæson ligger Östersunds FK på femtepladsen i den bedste svenske række, Allsvenskan, efter 14 kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned