FC Midtjylland snupper førsteplads med flot anden halveg
FC Midtjylland har nu vundet seks ud af otte kampe i denne sæson i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To mål i anden halveg sørgede for, at FCM strøg til tops i Superligaen, da holdet hjemme slog FCN med 2-0.
FC Midtjylland er hvert fald for en stund blevet førerhold i Superligaen, efter at holdet fredag slog FC Nordsjælland med 2-0 i en kamp, hvor begge mål blev scoret i anden halveg.
Det var de unge talenter Gustav Isaksen og Victor Lind, der sikrede midtjyderne sejren i et opgør, som kunne være gået begge veje.
FCN spillede bedst i første halvleg, hvor kantspilleren Simon Adingra må græmme sig over, at han ikke scorede på en kæmpe chance.I anden halvleg viste FCM modsat kynisme, når holdet kom frem til store chancer, hvilket viste sig at være udslagsgivende for en ellers meget tæt kamp.
Førstepladsen i Superligaen er muligvis kun lånt ud til FCM, da FC København på søndag skal en tur til Randers og forsøge at erobre den tilbage.
Næste runde skal midtjyderne ud i en topduel mod netop FCK, mens FC Nordsjælland skal en tur til Randers og vaske nederlaget af sig.
I begge ender var nettet ved at blafre i første halveg fredag.
Den største FCM-chance tilfaldt den unge kantspiller Gustav Isaksen, der uden held forsøgte at krølle bolden forbi FCN-målmanden Eduardo Haesler.
I modsatte ende skulle Simon Adingra have scoret, da han stod helt fri med bolden foran Elias Olafsson i hjemmeholdets mål. Hans skud gik dog snævert forbi stolpen.
Anden halvleg var under to minutter gammel, da dødvandet blev brudt. Gustav Isaksen bragte midtjyderne på 1-0 efter flot forarbejde af angriberen Junior Brumado.
Med et kvarter igen kunne FCM fordoble målscoringen til 2-0.
Den unge angriber Victor Lind hamrede bolden i kassen efter en opsnapning på en lang bold.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned