FC Midtjyllands CL-vej kan gå over Slovakiet eller Cypern
FC Midtjylland er ubesejret i både Superligaen og europæisk fodbold efter sæsonens første fem kampe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I en eventuel playoffrunde skal FC Midtjylland møde enten Slovan Bratislava eller Apoel FC.
Hvis superligaklubben FC Midtjylland skal indløse billet til det nye ligaspil i Champions League, skal midtjyderne overkomme yderligere to forhindringer.
Den sidste af dem bliver vinderen af dobbeltmødet mellem slovakiske Slovan Bratislava og cypriotiske Apoel FC.
Det står klart efter mandagens lodtrækning til playoffrunden i Champions League-kvalifikationen.
Det var formentlig den bedste lodtrækning, FC Midtjylland kunne få i lodtrækningen til den afgørende kvalifikationsrunde, hvis man ser bort fra den detalje, at danskerne starter på hjemmebane.
For at midtjyderne overhovedet kommer i playoffrunden, skal den danske mesterklub dog først besejre ungarske Ferencvaros over to kampe. Den første dyst mod ungarerne er tirsdag i Herning, mens der er returkamp i Budapest tirsdag i næste uge.
Playoffkampene spilles de efterfølgende to midtuger.
Taber FC Midtjylland samlet til Ferencvaros, havner Thomas Thomasbergs mandskab i stedet i Europa League-kvalifikationens playoffrunde.
Her venter vinderen af dobbeltopgøret mellem færøske Klaksvik og bosniske Banja Luka.
Taber FC Midtjylland først til Ferencvaros og siden til Klaksvik eller Banja Luka, skal den danske klub deltage i ligaspillet i Conference League.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie