FCK accepterer tilskuerstraf: Adfærd var uacceptabel
FCK-fans sammenlignede under kampen mod AaB ballade ved superligakampe med tragiske dødsfald på Roskilde Festival. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FCK straffes med bøde på 200.000 kroner og et lukket capotårn mod Vejle på grund af pyroteknik og banner.
Når FC København spiller sin næste hjemmekamp mod Vejle i Superligaen, vil B-tribunens såkaldte capotårn, hvorfra slagsangene bliver sat i gang, være lukket.
Det er en af de straffe, der rammer FCK oven på hændelserne i forbindelse med hjemmekampen mod AaB 23. september.
Her blev der blandt andet kastet med antændt pyroteknik og fremvist et banner med en navngiven politimand på B-tribunen.
Fodboldens Disciplinærinstans straffer desuden FCK med bøde på 200.000 kroner og en betinget frakendelse af retten til helt eller delvist at spille med tilskuere på B-tribunen i Parken.
Det skriver FCK på sin hjemmeside.
FCK medgiver, at opførslen var uanstændig.
- Vi har modtaget disciplinærinstansens kendelse med stor ærgrelse. Det er voldsomme sanktioner, men vi accepterer dem, fordi adfærden ved seneste hjemmekamp var aldeles uacceptabel. Vi tager klart afstand fra den opførsel, oplyser FCK.
Ved hjemmekampen mod AaB blev der afbrændt 49 stykker pyroteknik samt kastet med tre antændte romerlys, hvilket betragtes som en skærpende omstændighed i udmålingen af straffen, lyder det.
FCK's hjemmekamp mod Vejle spilles 18. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie