FCK ærer prins Henrik med sørgebind i Europa League
Viktor Fischer og holdkammeraterne i FCK bærer sørgebind torsdag aften i Europa League. Foto: Scanpix/Anders Kjærbye
Scanpix/Anders Kjærbye
FCK-spillerne bærer sørgebind i torsdagens kamp mod Atlético Madrid. Også Superligaen markerer prinsens død.
FC København vil torsdag ære prins Henrik i hjemmekampen mod Atlético Madrid i Europa League.
FCK-spillerne vil bære sørgebind på armene, når de løber ind på banen mod det spanske storhold til den første af to 16.-delsfinaler.
Den danske mesterklub oplyser, at prinsen og hans familie er og har været hyppige gæster i Parken gennem mange år til FCK-kampe, landskampe og koncerter.
Kampen mod Atlético Madrid spilles torsdag klokken 21.05. Der er returopgør i Spanien i næste uge.
I den kommende runde i Superligaen bliver prins Henriks også markeret.
Der vil være et minuts stilhed før kampene, og spillerne vil desuden bære sørgebind, oplyser Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til BT.
Prins Henrik, der blev 83 år, sov stille ind klokken 23.18 tirsdag på Fredensborg Slot.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned