Fodboldspilleren Dame N'Doye er angiveligt blevet politianmeldt efter en episode på det københavnske diskotek Zen, men sagen er allerede lukket i hans klub, FC København, som har undersøgt episoden.
- Historien er en storm i et glas vand, og den er lukket for vores vedkommende, siger Carsten. V. Jensen til sporten.dk.
Natten til lørdag var den senegalesiske angriber ifølge Ekstra Bladet involveret i tumult, der endte i slagsmål og efterfølgende en politianmeldelse fra to diskoteksgæster.
- Vi har nu fået afdækket sagen og har forhørt os hos alle de relevante parter. N?Doye er uforskyldt blevet blandet ind i en sag med en flok provokerende tåber, siger Carsten V. Jensen.
Ejeren af diskoteket, Adam Falbert, har forklaret, at han har set overvågningsbilleder fra den pågældende aften, og han mener, at de to anmeldere - Patrick på 18 år og Christian på 33 år - provokerede FCK-angriberen.
Han forklarer, at der ikke blandt overvågningsbillederne findes beviser på, at FCK-angriberen skulle have slået andre.
Ekstra Bladet har siden talt med de to anmeldere. De fortæller, at de er fans af FCK-rivalen Brøndby, men de afviser, at det har sammenhæng med episoden og anmeldelsen af Dame N'Doye.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie