Umiddelbart er det oplagt, at FC København, hvor Solbakken tidligere har haft stor succes som træner og spiller, kunne være en mulig arbejdsgiver.
Men i FCK har direktør Anders Hørsholt ingen aktuelle planer om at skifte ud på trænerposten, hvor Carsten V. Jensen har overtaget efter fyringen af Solbakkens afløser Roland Nilsson.
- Jeg har læst, hvad der er sket med Ståle, men vi har ikke haft nogen dialog med ham, siger Anders Hørsholt til sporten.tv2.dk.
- Ståle har uden tvivl et stort navn i FC København, men vi godt tilfredse med det team, og den træner vi har. Samtidig lader vi jo ikke os dirigere af, om en træner bliver ledig på markedet, forklarer Hørsholt.
44-årige Solbakken vandt fem mesterskaber med FCK mellem 2006 og 2011, og i sidste sæson førte nordmanden FCK frem til 1/8-finalen i Champions League.
Inden Solbakken sidste sommer skiftede fra FCK til FC Köln havde han indgået en aftale om at blive norsk landstræner i 2012, men Solbakken valgte at droppe Norge til fordel for FC Köln.
Derfor er der heller ikke speciel begejstring for at skulle ansætte Solbakken som norsk landstræner i fremtiden, fortæller generalsekretær i det norske fodboldforbund, Kjetil Siem.
- Det er ikke aktuelt at tale med Ståle Solbakken om et fremtidigt job som landstræner. Det ville være galimatias at begynde på det, siger Kjetil Siem til VG Nett.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned