FCK smed føring i Herning: Vi skal have bedre kontrol
Jacob Neestrup mener, at FCK kunne have lukket kampen mod FC Midtjylland i de første 45 minutter. Men det endte med et FCK-nederlag på 1-2 i Herning. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jacob Neestrup mener, at FCK burde have lukket kampen mod FCM før pausen. Det endte med et nederlag.
FC Midtjylland forsvarede lørdag førerpositionen i Superligaen med en hjemmesejr på 2-1 over FC København.
Med sejren har de regerende mestre fra FCM efter otte spillerunder slået et hul på seks point til rivalerne fra FCK. Københavnerne førte 1-0 ved pausen og frem til midten af anden halvleg.
FCK-træner Jacob Neestrup ærgrede sig efter kampen over, at FCK ikke formåede at køre sejren hjem.
- Vi må bare erkende, at vi stadig ikke er, hvor vi gerne vil være i forhold til at have bedre kontrol over kampene, og det er noget af det, vi skal arbejde videre på at ændre, siger Jacob Neestrup ifølge klubbens hjemmeside.
Fra sidelinjen så FCK-træneren optræk til chancer, som hans hold burde have udnyttet. De bedste muligheder kom før pausen.
- Vi skulle have scoret et mål mere i første halvleg, hvor vi havde flere farlige situationer, hvor arbejdet skal gøres færdigt, siger han.
Neestrup erkender samtidig, at FCK's spillemæssige niveau dykkede efter pausen, hvilket FCM udnyttede to gange.
- Efter pausen blev vi for dårlige til at holde fast i bolden, og de kom for ofte rundt om os og kom til for mange dødbolde, siger træneren.
FCK indtager fjerdepladsen med 14 point. FCM topper tabellen med 20 point. AGF og Silkeborg, der har henholdsvis 16 og 15 point, mødes søndag eftermiddag i Aarhus.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie