Var det guldet, der røg for FCK?
Hvis FC Nordsjælland vinder over OB mandag, er mestrene pludselig ét point efter konkurrenten med blot to spillerunder tilbage. De forsvarende mestre fra FCK er på hælene.
Mod Sønderjyske havde FC København ellers chancerne til at vinde. Hjemmeholdet startede optimistisk og havde meget spil på FC Københavns halvdel i den indledende fase, men sønderjyderne kom ikke frem til de store chancer.
Til gengæld fik FC København plads til at skabe chancer. Og efter en famlende start kom de dyre drenge fra København frem til en række muligheder midt i halvlegen.
César Santin var den store synder med fire store afbrændere på kort tid, men også angrebsmakkeren Dame N'Doye kunne have bragt FC København foran.
Mange af københavnernes angreb gik igennem højre side, hvor Christian Bolaños hele tiden var en trussel, mens Lars Jacobsen kom godt med frem.
Sønderjyske satte sin lid til den lille 10'er Quincy Antipas fra Zimbabwe. Og han skabte holdet første chance, da han midt i halvlegen spillede bolden ud til en fri anfører Henrik Hansen, der spillede videre til en endnu mere fri Eyjólfur Hédinsson.
Og islændingen bragte sikkert hjemmeholdet på 1-0. Den stilling blev udbygget kort inde i anden halvelg af Lasse Vibe, og Sønderjyske kom i det hele taget langt bedre med efter pausen.
FC Københavns satsning skabte plads, men københavnerne skabte også selv chancer. Først et kvarter før tid kunne Christian Bolaños dog reducere til 1-2. Og 10 minutter senere udlignede indskiftede Sölvi Ottesen.
Nu kan FC København ikke længere selv afgøre tingene i guldkampen, men skal håbe på, at FC Nordsjælland mister point, hvis guldet og den direkte plads i Champions League-gruppespillet skal i hus.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie