FCM afviser konkrete forhandlinger med pengemænd
Fodboldklubben FC Midtjylland er i alvorlig pengenød, men ifølge BT er der hjælp på vej til Superligaens førerhold.
Investorer øst for Storebælt skulle nemlig stå klar til at smide mellem 25 og 35 millioner kroner i den slunkne klubkasse, men i FCM-ledelsen afviser man at være i forhandlinger.
I en selskabsmeddelelse skriver selskabet bag klubben, at man løbende har drøftelser med potentielle investorer for at styrke kapitalgrundlaget.
- Disse drøftelser er endnu ikke udmøntet i konkrete forhandlinger om en aktieudvidelse i FCM Holding A/S, lyder det.
I oktober fremlagde FC Midtjylland et årsunderskud på 2,5 millioner og forventninger om et minus på 10-16 millioner kroner for det kommende år.
Det skal sammenholdes med, at egenkapitalen er barberet ned til 17,5 millioner kroner, så der er hårdt brug for friske penge i den Herning-baserede klub.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned