FCM-anfører er vred over aflysning

FC Midtjyllands anfører Mikkel Thygesen var meget utilfreds med, at Superliga-kampen mod Lyngby ikke var blevet aflyst noget før. Eller var flyttet til et stadion med varme i banen.

- Vi fik det at vide for 20 minutter siden, og det er jo så latterligt. Vores holdleder har stået og trykt trøjer hele natten, og vi har brugt fem timer på at komme herover. Nu kan vi så bruge fem timer på at komme hjem igen, siger Mikkel Thygesen til ekstrabladet.dk.

Midtbaneprofilen er især skuffet over, at beslutningen ikke blev truffet noget tidligere.

- Alle kunne have set, at kampen skulle have være afblæst allerede i onsdags. Jeg er ekstremt vred, og det er så uprofessionelt af Lyngbys ledelse, mener han.

/ritzau/

FC Midtjyllands anfører, Mikkel Thygesen, var ophidset over, at kampen mod Lyngby ikke var aflyst noget før.

Offentliggjort Sidst opdateret