Kampen om at komme i DM-finalen mod - efter at alt at dømme Randers HK - blev lørdag åbnet helt op. Det skete, da håndboldkvinderne fra FC Midtjylland overraskende slog Viborg HK og tilmed med så store cifre som 28-22.
Viborg fører dog stadig rækken med tre point, mens både Team Esbjerg og FCM hver har to point. Og da alle tre hold har vundet en kamp og tabt en kamp, kan alt ske i gruppens sidste tre kampe.
FC Midtjylland var i alle faser af spillet overlegen mod Viborg HK, der ellers har domineret grundspillet sammen med Randers. Men Viborgs bundniveau i kampen skræmmende lav.
Trods storspillere som Grit Jurack, Rikke Skov og Marit Malm Frafjord i det centrale forsvar kunne hjemmeholdets bevægelige bagkæde med Lærke Møller, Trine Troelsen og Line Jørgensen let bryde igennem.
Og da Viborg HK også havde det svært i det etablerede angrebsspil, kunne FCM-kvinderne gå til pausen foran med 18-10. Den store føring var hjulpet godt på vej af målvogter Sabine Englert, der stod en fremragende kamp.
FCM kunne med lidt større koncentration have taget en endnu større sejr, men til slut gik gassen alligevel lidt af ballonen, og sejren blev mindsket til seks mål. Dog kan den store målforskel vise sig at blive vigtig ved pointlighed i rækken.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie