FCM forfremmer klubmand til assisterende sportschef
Kristian Bach Bak (tv.) stopper som assistenttræner for Bo Henriksen (th.) og fortsætter som assisterende sportschef. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kristian Bach forfremmes fra assistenttræner til assisterende sportschef. Michael Silberbauer erstatter ham.
Fodboldklubben FC Midtjylland ændrer i det sportslige setup.
Kristian Bach Bak forfremmes til en ny rolle som assisterende sportschef under sportschef Svend Graversen efter at have været assistenttræner i seks år i FC Midtjylland, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Her kommer den tidligere anfører ud over scouting til at have fokus på kulturen og DNA’en i FC Midtjylland, lyder det.
Samtidig bliver Michael Silberbauer ny assistenttræner for Bo Henriksen i den midtjyske klub.
Den tidligere landsholdsspiller vender dermed tilbage til FCM, hvor han var akademitræner i 2020/21-sæsonen, inden han blev lånt ud til FC Basel i Schweiz.
I samme ombæring intensiverer FC Midtjylland indsatsen i FC Ebedei i Nigeria, hvor Jonas Dal tiltræder rollen som ansvarlig for samarbejdet med FC Ebedei.
Ændringerne sker som led i FC Midtjylland Vision 2025, hvor klubben har en målsætning om at blive en top 50-klub i Europa.
– Vi har taget store skridt i de sidste fem år, hvor vi har vundet fire titler, endt i top-2 i ligaen i alle sæsoner og spillet to europæiske gruppespil, men vi er sultne efter mere, siger administrerende direktør Claus Steinlein.
- Vi skal steppe op på alle fronter for at leve op til vores ambition om at blive en top 50-klub i Europa. Derfor styrker vi det sportslige setup.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned