FCM sender midtbanespiller hjem til Brasilien
I maj scorede FC Midtjyllands Charles mod FC København i Parken i Superligaen. Nu skifter brasilianeren til en klub i hjemlandet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Midtbanespiller Charles er blevet solgt efter tre år i FC Midtjylland til brasilianske Corinthians.
Efter tre år i FC Midtjylland rejser midtbanespilleren Charles nu tilbage til hjemlandet Brasilien.
Den danske mesterklub har solgt Charles til Corinthians, skriver FC Midtjylland på sin hjemmeside onsdag.
Skiftet er sket efter eget ønske, oplyser klubben videre. En salgspris nævnes dog ikke.
- Charles har været en loyal og tro soldat gennem hele sin tid i Midtjylland, siger fodbolddirektør Peter Sand til hjemmesiden.
- Han har altid ydet en 100 procent indsats, hvad enten han var en del af startopstillingen, blev skiftet ind eller slet ikke kom på banen. Der er ikke en finger at sætte på hans indsats.
28-årige Charles nåede i alt 101 kampe for FC Midtjylland, men var aldrig en etableret mand i midtjydernes startopstilling gennem de tre sæsoner.
Han scorede ni mål i de over 100 kampe.
Corinthians spiller i den bedste brasilianske fodboldrække, hvor São Paulo-klubben i 2023-sæsonen blev nummer 13.
Charles har tidligere spillet i den bedste brasilianske række. Inden skiftet til FCM blev det til næsten 40 kampe fra 2018 til 2021.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned