FCM tjener store penge: Overskud på 66 millioner kroner
FC Midtjylland leverer i disse år gode resultater på fodboldbanen og har også lavet nogle gode spillersalg til udlandet. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
For andet år i træk kan den midtjyske superligaklub præsentere et regnskab, der viser et stort plus.
FC Midtjylland har de seneste to år lavet et samlet overskud på mere end 130 millioner kroner.
Superligaens øjeblikkelige førerhold præsenterer fredag et overskud på 66,4 millioner kroner før skat for sidste sæson. Her sluttede FCM på andenpladsen efter FC København.
- Vi er stolte af at vise, at sidste års rekordregnskab ikke bare var en enlig svale, siger formand Rasmus Ankersen i en pressemeddelelse.
- Det vidner om, at vi har bygget en forretning, der ikke beror på tilfældigheder, og at den strategi vi har fulgt de seneste fem år ikke bare virker sportsligt, men også økonomisk, forklarer han.
Omsætningen har for første gang i klubbens historie rundet en kvart milliard og landede på 269,9 millioner kroner.
Ud over spillersalg så har et løft i sponsor- og kommercielle indtægter med til at øge omsætningen.
I forrige sæson leverede klubben sit hidtil bedste regnskab med et plus på 66,7 millioner kroner.
FCM oplyser, at egenkapitalen er på 149,5 millioner kroner.
Selv om økonomien i øjeblikket hænger godt sammen i den midtjyske klub, så har det ikke altid været sådan.
Ifølge Børsen så har FCM et samlet underskud på mere end 100 millioner kroner set over de seneste ti regnskabsår.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie