FC Midtjylland-træner Glen Riddersholm mener, at hans angribere i øjeblikket er for dårlige til at sparke bolden i mål.
I mandagens 1-1-kamp mod Sønderjyske kreerede midtjyderne chancer til en storsejr, men brændte næsten det hele. Det blev kun til Sylvester Igbouns ene scoring efter små 20 minutter.
- Jeg er ærgerlig over, at vi ikke fik de tre point.
- Da vi kommer foran med 1-0, formår vi ikke at fastholde det samme tryk og initiativ. Men jeg er meget tilfreds med vores spil efter pausen, hvor vi producerer masser af chancer.
- Men vores evne til at score mål lader meget tilbage at ønske, fastslår Glen Riddersholm over for TV2 Sport.
FCM-træneren har en god forklaring på, hvorfor hans spillere i øjeblikket er så uskarpe.
- Det handler om selvtillid og manglende tur i den. Vi skal arbejde videre med de her ting.
- Som sådan er der ikke noget nyt i det. Vi har fokus på det, men sådan er det at arbejde med talenter.
- Vi skal også give Sønderjyske ære for, at de kommer og gør det svært for os, siger Riddersholm.
Det ene point mod Sønderjyske sender FC Midtjylland op på Superligaens andenplads. Træneren vil ikke udelukke, at topplaceringen kan påvirke nogle af spillerne, men i hans verden handler alt om den næste kamp:
- Det skal vi forsøge at distancere os fra. Ligger vi dér om 15 spillerunder, så kan vi se på det.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned