FCM-træner: Vi vil gøre os gældende i Europa League
Jess Thorup håber, at FCM kan holde truppen samlet til de kommende opgaver i Europa Leagues gruppespil.
FC Midtjylland-træner Jess Thorup har en tro på, at hans spillere kan gøre sig gældende i gruppespillet i Europa League.
Torsdag aften så han sit hold slå engelske Southampton med 1-0 i Herning og dermed avancere til gruppespillet.
- Der var på forhånd ikke mange andre end os selv, der troede på, at vi kunne gå videre mod et hold fra en af verdens bedste ligaer, siger Jess Thorup.
- Nu har vi vundet 1-0 hjemme og spillet 1-1 i England, og så er det vel fortjent, at vi er videre. Det er jeg stolt over.
- Nu kan vi for alvor komme ud og blive målt og vejet på den helt store scene. Det synes jeg, at vi er klar til som hold.
- Vi er ikke bare med for at lære, men vi vil tage et skridt eller to videre og se, om vi kan gøre os gældende i gruppespillet, siger FCM-træneren.
Det er dog uvist, om det er muligt at holde sammen på sidste sæsons danske mesterhold, da sportsdirektør Claus Steinlein efter sejren over Southampton kan berette om stor interesse for flere FCM-spillere.
Jess Thorup håber, at der sker så lidt som muligt, før sommerens transfervindue lukker i begyndelsen af næste uge.
- Jeg har et stort ønske om, at vi kan holde sammen på det her hold, for jeg er sikker på, at det kan nå langt, siger Thorup.
Der er lodtrækning til gruppespillet i Europa League fredag klokken 13.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned