For FC Midtjyllands cheftræner, Glen Riddersholm, var det ekstra vigtigt, at hans hold søndag sikrede sig tre point ved at vinde 2-0 over Sønderjyske hjemme i Herning.
Selvom sejren kom rimelig sikkert i hus, eftersom Sønderjyske manglede flere skadede profiler, så betød det meget for Riddersholm at pletten fra 2-4-nederlaget til AGF i sidste runde blev vasket væk.
- Det var utrolig vigtigt, at vi fik rejst os efter mandagens nederlag i Aarhus. Og at vi holder nullet er jeg også særdeles tilfreds med.
- Vi fik sendt nogle vigtige signaler. Til os selv om, at vi får betaling, når vi agerer professionelt, og til omverdenen om, at vi kan holde nullet - og vi er i stand til at skabe chancer og score på dem.
- Vi gik ikke i panik på noget tidspunkt, styrede sejren sikkert i land og havde tålmodighed, siger Glen Riddersholm til FC Midtjyllands hjemmeside.
Også Kristian Bak Nielsen var særligt glad for, at han sammen med sine holdkammerater holdt Sønderjyske fra at score.
- Som forsvarsspiller er jeg selvfølgelig specielt glad for, at vi holdt nullet.
- Selv om det altid er hele holdets fortjeneste, når det sker, ligesom det er hele holdet, der må bære ansvaret, når det ikke lykkes, så er det en triumf for mig som forsvarer, hver gang vi spiller til nul, siger Kristian Bak Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned