FCN-boss jubler over scoringer fra målfarlig fronttrio
FC Nordsjællands Wahid Faghir scorer til 2-1 mod OB. Det var hans tredje mål i foråret. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
FCN-træner Johannes Hoff Thorup glæder sig over fire mål fra sin fronttrio i fredagens 4-2-sejr over OB.
- Det er måske det, jeg er allermest tilfreds med ved hele kampen.
Således lød meldingen fra FC Nordsjælland-træner Johannes Hoff Thorup efter fredagens 4-2-sejr hjemme mod OB i Superligaen.
Undervejs i opgøret noterede Wahid Faghir sig for to mål, mens både Emiliano Marcondes og Ernest Nuamah fik scoret en enkelt.
Ifølge FCN-træneren har målene fra den offensive trio stor betydning.
- Vi ved, hvor farlig Wahid er, når han ligger og arbejder inde i feltet. Ernest har noget fart, og han ser ser hele tiden mulighederne for at løbe dybt. Emiliano er jo en konstant trussel, og han ligger og snuser målene op, så det er nok det, jeg er mest tilfreds med ved sejren, siger FCN-træneren.
Marcondes fik fredag aften comeback på Right to Dream Park, og han var glad for at kunne notere sig for mål og assist. Der er store perspektiver i de tre angribere, men han vil ikke kalde trioen for den bedste i Superligaen.
- Det er svært lige at sige. Der er mange gode offensive spillere i Superligaen, så det vil jeg ikke sige bare ud fra en enkelt kamp. Men vi kan godt blive det, siger Marcondes.
- Vi forstår hinanden mere og mere, når der kommer indlæg. Det kunne man også se på vores mål i Lyngby. Så vores forståelse er blevet bedre og bedre, hvilket er fedt. Jeg har arbejdet meget sammen med Wahid, så det er fedt at få ham i gang.
19-årige Faghir er efter eget udsagn fortsat ikke på topniveau på trods af sine tre mål i de første to kampe i foråret.
- Jeg kan stadig bygge på. Jeg er ikke helt, hvor jeg skal være endnu. Jeg regner med snart med at være der, og så regner jeg med at komme mere i fokus, siger Faghir.
Med fredagens 4-2-sejr over OB er FC Nordsjælland nu syv point foran Viborg på andenpladsen i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned