FCN-træner priser individuelle præstationer i rodet kamp
Olafur Kristjansson er lykkelig over de individuelle kvaliteter, der sikrede sejren i en uskøn kamp i Viborg.
FC Nordsjælland trak sig sejrrigt ud af opgøret på udebane mod Viborg i Alka Superligaen. Sejren kom i hus, da Bruninho sendte bolden i nettet med få minutter igen.
Indtil da havde kampen været en rodet affære, og det er også den oplevelse, som FC Nordsjælland-træner Olafur Kristjansson sad tilbage med efter kampen.
- Det var ikke en god fodboldkamp, og den var meget rodet. Vi fik slet ikke rytme i vores spil, og vi gjorde det ikke særlig godt. Specielt ikke i første halvleg, siger Olafur Kristjansson.
Først og fremmest handlede det om holde styr på defensiven og så se, hvad individualisterne kunne bidrage med offensivt.
- Vi har lukket mål ind efter dumme fejl i denne sæson, så vi forsøgte at stå lidt mere kompakt og satsede på vores individuelle kvaliteter.
Netop de individuelle kvaliteter viste Bruninho med sin scoring samt Joshua John, der efter sin indskiftning lagde op til gæsternes mål.
- Bruninho virkede lidt frustreret over sit spil igennem kampen, og han havde svært ved at få indstillet venstrebenet. Men så er det jo heldigt, at hovedet fungerede. Det var et vigtigt mål.
- Joshua (John, red.) lagde op, og han viste lidt at den gamle Joshua, som vi kender i Nordsjælland, siger Kristjansson.
Selv er målscoren da også godt tilfreds med, at scoringen betød tre point i dag.
- Det var dejligt at få scoret, og det betyder meget, at mit mål betyder, at vi får tre point. Jeg er glad for, at jeg kan hjælpe holdet til at vinde, siger Bruninho.
Næste opgave for FC Nordsjælland i Alka Superligaen er 20. september, når holdet rejser til Herning for at møde de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie