Federer basker Nadal og napper ny stor titel i Miami
Roger Federer har nu slået Rafael Nadal fire gange på stribe. Foto: AP/Lynne Sladky
AP/Lynne Sladky
Roger Federer vandt sin tredje turneringssejr i 2017, da han i Miami Open slog Rafael Nadal i finalen.
Den schweiziske tennisspiller Roger Federer fortsætter sin stime af fremragende resultater i 2017.
Søndag aften dansk tid sejrede han i Miami Open-finalen over spanske Rafael Nadal med cifrene 6-3, 6-4.
Dermed har Federer vundet sæsonens hidtil tre største turneringer.
I januar vandt han Australian Open - ligeledes med finalesejr over Nadal - og i marts strøg han helt til tops i Indian Wells.
Samtidig demonstrerede Federer, at han har overhånden i opgør mod Nadal. Det var hans fjerde sejr over spanieren i træk, tre af dem er spillet i år.
Tidligere i karrieren har Nadal haft teten i deres rivalisering, og han fører nu 23-14 indbyrdes efter deres nu 37 kampe mod hinanden.
Federer har blot tabt en kamp i 2017 og har leveret et comeback ud over det sædvanlige, efter en skade spolerede den sidste halvdel af 2016-sæsonen.
I søndagens finale diskede han igen op med spil af høj klasse, og et servegennembrud i hvert sæt var nok, da Nadal aldrig formåede at bryde schweizeren.
Allerede i kampens første parti havde Nadal chancen for at bryde, men Federer afværgede.
Sættet var i det hele taget rig på breakmuligheder til begge sider, men Federer blev den første til at udnytte, da han bragte sig foran 5-3. Derefter servede han første sæt sikkert hjem.
I andet sæt fulgtes spillerne ad til stillingen 4-4, før Federer brød afgørende og derefter servede sejren hjem.
Det er tredje gang i karrieren, at Federer vinder Miami Open, men første gang siden 2006.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned